Gymnastik program 2025/26
Om SGIF Gymnastik
10 grunde til hvorfor gymnastik er godt for dit barn:
- Forbedrer dit barns koordinationsevne.
- Udvikler dit barns motorik.
- Forbedrer dit barns balance og kropskontrol.
- Gør dit barn mere smidig.
- Øger dit barns muskelstyrke.
- Styrker dit barns knogler.
- Øger dit barns selvtillid.
- Gør dit barn i godt humør.
- Giver dit barn nye bekendtskaber og i bedste fald nye venner.
- Giver dit barn nye oplevelser.
Med koldbøtter, hop, spring og meget andet lærer dit barn på en sjov og udfordrende måde glæden ved at bruge sin krop.Uanset alder og niveau vil der altid være nye elementer af gymnastikken, som kan udfordre og stimulere dit barn.
Træningen
Alle gymnastikafdelingshold trænes af instruktører, som interessere sig for gymnastik, og derfor bruger deres fritid på at træne jeres barn.
Alle vores instruktører er utrolig dygtige og dybt engageret, hvilket afspejler sig i deres træning. For at træningen kan forløbe bedst muligt for dit barn, kan der være behov for hjælp fra din side. Hvilken hjælp og i hvilket omfang, du bedst kan være behjælpelig er en dialog mellem dig og dit barns instruktør. Det er vigtigt, at du giver instruktøren besked om særlige forhold vedr. dit barn, så som diabetes, epelepsi, koncentrationsvanskeligheder m.m.
Kontingent
Kontingent skal være betalt efter 3. træningsgang og er bindende og refunderes ikke. Kontingentet er bl.a. med til at udskifte og forbedre vores redskaber, så vi har mulighed for at dyrke gymnastik. Tilmelding skal ske her på hjemmesiden, under fanen tilmelding til gymnastik. Følg vejledningen.
Kontingent for gymnastikhold er for hele sæsonen inkl. opvisningsdragter. Til jumping fitness og yoga tilmelder man sig til henholdsvis efterårssæson og/eller forårssæson.
Gymnastikopvisning
Hvert år i marts afholdes gymnastikopvisning, hvor holdene viser, hvad de har arbejdet med igennem efteråret og vinteren. Dette arrangement har altid haft stor tilslutning, og er en dag som vi alle glæder os til.
Gymnastikudvalget
Gymnastikafdelingen er en underafdeling af SGIF Snedsted. Der afholdes årligt et udvalgsmøde for gymnastikafdelingen, hvor årsberetningen bliver fremlagt, og hvor gode idéer samt ris og ros kan gives til gymnastikudvalget.
Forældre/Barn 0-3 år
Dag: Onsdage kl. 16.30 – 17.30
Opstart: Uge 36 2026 i Snedsted Hallen, minihallen.
Instruktører: Maja Munkholm, Josefine Just Hansen, Magnus Dahl, Marius Bojer og Sofya Ivashchenko
Små børn elsker at tumle, trille, snurre, hoppe, løbe, danse, kravle, klatre mm. og alt dette vil der blive rig mulighed for sammen med Mor og Far eller Bedsteforældre og vores instruktører.
Vi vil hygge, lege, synge, danse, tumle, bruge faldskærm, lagner, bolde, ærteposer og en masse andre legeredskaber for at stimulere sanser og motorik.
Der er garanti for sved på panden for både små og store.
Puslinge 3-4 år til 6 år
Dag: Torsdage kl. 16.30 – 17.30
Opstart: Uge 36 2026 i Snedsted Hallen, minihallen.
Instruktører: Sandra Knattrup, Signe Hyldahl, Weam Asad, Josefine Just Hansen, Sofya Ivashchenko og Mille Nørgaard
På puslinge vil vi hoppe og danse, lege og pjatte – Vi skal lære gymnastik på en hyggelig og spændende måde, imens vi leger og har det sjovt. Holdet er uden mor og far, men man er velkommen til at sidde i caféen (caféteriet). Vi håber at se en masse børn, som er klar til at lave gymnastik med os.
Spring 0.-3. klasse
Dag: Mandag kl. 16.00 – 17.00
Opstart: Uge 36 2026 i Snedsted Hallen, minihallen.
Instruktører: Cecilie Jensen, Lærke Immersen, Catrine Jensen, Freja Rasmussen, Olivia Larsen og Emilia Greve Hounisen
På spring 0-4 kl. Springer vi selvfølgelig en masse, men vi laver også mange andre ting. En træning består for det meste af fællesopvarmning, ofte i form af nogle lege som er med til at styrke fællesskabet. Efter opvarming er der tid til at springe på banen, som vi kan tilpasse efter behov og tilsidst slutter vi af med en leg, for at runde timen ordenligt af. I løbet af sæsonen kommer vi også til at danse, så vi er klar til opvisningen i marts. Holdet er uden mor og far, men man er velkommen til at sidde i caféen (caféteriet).
Desuden har vi nogle træninger i løbet af sæsonen i springcenteret på Skyum Idrætsefterskole.
Børnejumping 1.-6. klasse
Dag: Mandag kl. 17.15 – 18.00
Opstart: Uge 36 2026 i Snedsted Hallen, minihallen.
Instruktører: Anita Stentoft Pedersen
Børne Jumping er for de børn der elsker fart over feltet samt rytmiske serier på trampolin. Man får sved på panden og har det sjovt imens, man kan selv styre tempoet, derfor er der plads til alle.
Husk en flaske vand, gode indesko og et lille håndklæde til at tørre sveden på panden.
Spring 4.-9. klasse (træning på Skyum Idrætsefterskole)
Dag: Mandag kl. 18.40 – 19.40
Opstart: Uge 36 2026 på Skyum Idrætsefterskole i springcenteret.
Instruktører: Cecilie Jensen, Lærke Immersen, Catrine Jensen, Sandra Knattrup Sørensen og Mikkel Thomsen.
En træning består for det meste af fællesopvarmning, hvor vi i fælleskab øger styrken og konditionen på en sjov måde. Efter opvarming er der tid til at springe på banen, som vi tilpasser efter behov og niveau. Tilsidst slutter vi af med udstrækning, for at runde timen ordenligt af. I løbet af sæsonen kommer vi også til at danse lidt, dem som har lyst til mere dans, har mulighed for at være med til en øvet serie hvor niveauet er højere. Vi arbejder selvfølgelig hen mod at blive klar til opvisningerne i marts.
Alle træningerne er i Springcenteret på Skyum Idrætsefterskole. Der er plads til alle uanset niveau, så tag dine venner under armen og prøv holdet af.
Rytmegymnastik for unge piger og damer
Dag: Mandag kl. 19.30 – 21.00
Opstart: Uge 36 2026 i Snedsted Hallen, minihallen.
Instruktører: Juliane Yde Andersen
Holdet er for ALLE gymnastikinteresserede – uøvede – øvede – tidligere gymnaster – tidligere efterskoleelever – ALLE.
Vi træner blandt andet grundgymnastik, styrke og balance, og vi beskæftiger os med en masse forskellige stilarter indenfor gymnastik og dans.
Det hele ender ud i et fedt opvisningsprogram på et niveau, hvor vi alle kan være med. Men vigtigst af alt: vi har det sjovt, og vi får sved på panden.
Jumping Fitness 13 år – 98 år
Hold:
Mandag kl. 18.30 – 19.30 i minihallen
Torsdag kl. 19.00 – 20.00 i minihallen
Instruktører: Maya Robinson og Malene Andersen
Jumping Fitness er for alle aldre, kvinder og mænd. En sportsgren hvor alle muskler er i bevægelse på en gang. Jumping Fitness er for dig, som vil tabe dig, opbygge og styrke musklerne eller bare have sved på panden.
Jumping Fitness er til dig, som elsker pulstræning.
Det bløde underlag gør, at du ikke får ”stød” i knæ og ryg, og kan være godt for dig, som f.eks. ikke kan holde til at løbe.
Husk en flaske vand, gode indesko og et lille håndklæde til at tørre sveden på panden.
Mave, balle, lår
Dag: Onsdag kl. 19.00 – 20.00 i minihallen i Snedsted Hallen
Opstart: Uge 36 2026 i Snedsted Hallen, minihallen.
Instruktører: Lone Overgaard
Mave, balle, lår holdet fokuserer på musklerne omkring ryg og mave og naturligvis baller og lår. Der trænes også med overkrop og arme.
Der startes op med opvarmning af de forskellige muskelgrupper og sluttes af med grundig udstrækning af hele kroppen.
Kom og få bugt med overarmene, topmaven og løse baller til dejlig rytmisk musik.
Yoga for kvinder
Dag: Mandag kl. 17.15-18.15
Opstart: 7/9 2026 i Snedsted Hallen, Garderlokalet.
Instruktører: Halla Palm
Yogaen bidrager til effektivt immunforsvar, stabilt blodtryk, stærke muskler, øget balance og stabiliserer nervesystemet.
Yoga giver krop, sind og ånd en vitaminindsprøjtning. Øvelserne medfører stærkere muskler, bedre balance og strækøvelserne influerer positivt på kroppens lymfe væske, immunforsvar og blodtryk.
Allerede efter 2-3 gange yoga mærker de fleste, hvordan kroppen bliver smidigere, stærkere og gladere. Vel mødt.
Husk yogamåtte og et lille tæppe.
Hot Yoga
Dag: Tirsdag kl. 19.00 – 20.00
Opstart: 1/9 2026 i Svømmehallen
Instruktører: Halla Palm
Hot Yoga er yoga i omgivelser som er varmet op til mellem 37-40 gr. Hot Yoga forbinder krop, sind og sjæl.
Med bevidsthed om kroppen og sindet, omvarmede muskler, udføres yoga positioner, stillinger som beroliger sindet og smidgør muskler og led.
Det er godt for blodomløbet, muskulaturen og balancen. Giver velvære og god livskvalitet.
Vi afvikler Hot yoga i Snedsted Svømmehal. Omklædning til noget let og behageligt løst tøj (leggings, t-shirt, svømmetøj eller andet) foregår i Svømmehallens omklædningsrum.
Husk yogamåtte, 2-3 håndklæder og drikkedunk.
Der vil være mulighed for en hurtig svømmetur efter Hot yoga timen efter afvaskning.
Afspænding for mænd
Dag: Mandag kl. 16.15-17.15
Opstart: 7/9 2026 i Snedsted Hallen, Garderlokalet.
Instruktører: Halla Palm
Vi arbejder både med stræk, styrke, åndedræt og afspænding. Alt for at forbedre balance, præstation, smidighed og generelt for blodomløbet. Særligt får ryggen styrke af yoga.
Allerede efter 2-3 gange yoga mærker de fleste, hvordan kroppen bliver smidigere, stærkere og gladere. Vel mødt.
Husk yogamåtte og et lille tæppe.
Videoer
Se eller gense disse videoer, som blev udarbejdet i forbindelse med SGIF Gymnastiks 120 års jubilæum:











